23948sdkhjf

Nye beregninger: Kattegatforbindelse kan finansieres af brugerne

Vejdirektoratet er i nye beregninger nået frem til, at en Kattegatforbindelse ikke behøver tilskud fra staten. Politisk flertal vil nu sætte gang i yderligere undersøgelser

Regeringen og Dansk Folkeparti har meldt ud, at de vil undersøge mulighederne for at bygge en bro over Kattegat - men kun for biltrafik.

Udmeldingen kommer på baggrund af nye beregninger, der viser, at en kombineret vej- og jernbaneforbindelse over Kattegat fortsat er et urealistisk dyrt projekt, men at en ren vejforbindelse kan finansieres af trafikanterne alene - uden tilskud fra statskassen.

Genberegningen af en fast Kattegatforbindelse med opdaterede trafiktal fra Landstrafikmodellen, blev sat i gang i 2016. På linje med tidligere beregninger, viser de, at en kombineret vej- og jernbaneforbindelse ikke vil kunne finansieres alene af brugerne. Anlægsomkostningerne for kyst-til-kyst forbindelsen og de nødvendige landanlæg på anslået 124 mia. kroner vil ikke kunne dækkes af brugerbetalingen, men vil kræve et betydeligt statsligt finansieringsbidrag på 42 mia. kroner.

Kan hænge sammen
En ren bilbro vil kunne tjenes ind på 32 år, hvis bilisterne betaler 240 kroner for en tur mellem Jylland og Sjælland.

- Det er en gammel drøm at binde Øst- og Vestdanmark tættere sammen med en fast forbindelse over Kattegat, men det har hidtil forekommet økonomisk urealistisk. Nu viser det sig, at økonomien ser ud til at hænge sammen, hvis man bygger en ren vejforbindelse, så det bør vi undersøge nærmere, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i en pressemeddelelse.

Fokus på biler
I rød blok er SF og de radikale glade for idéen. Men R vil have jernbanen med, skriver det politiske website Altinget. Enhedslisten er helt afvisende, har transportordfører Henning Hyllested meldt ud.

- Indtil nu har det været en forudsætning, at der var tale om en kombineret vej- og jernbaneforbindelse over Kattegat. Ligesom vi kender det fra Lillebælt, Storebælt, Øresund og den kommende Femernforbindelse. Men gud hjælpe mig om ikke transportminister, Ole Birk Olesen, bruger genberegningerne til straks at bestille en vurdering af en ren vejforbindelse over Kattegat. Hermed cementerer Ole Birk Olesen, hvad de fleste nok anede. Der skal satses ensidigt på biler og veje, siger Henning Hyllested.

Mange forslag
Hos Dansk Byggeri hilser direktør Michael H. Nielsen det velkommen, at et flertal i Folketinget vil undersøgelse mulighederne for at etablere en broforbindelse over Kattegat, men understreger, at projektet og investeringen kan vurderes i forhold til andre ønsker om infrastruktur-projekter. F

For det skorter ikke på forslag til infrastrukturinvesteringer, der har et godt samfundsøkonomisk afkast.

- Jeg noterer mig med tilfredshed, at såvel regeringen som de øvrige partier i Folketinget har visioner og ønsker til fremtidens infrastruktur. Det er der behov for, hvis der politisk skal findes de nødvendige midler samt foretages de nødvendige prioriteringer, siger han.

Der er tale om en skønsmæssig vurdering fra Vejdirektoratet, som er forbundet med stor usikkerhed.

Ministeren vil derfor - med opbakning fra transportordførerne fra regeringen og Dansk Folkeparti - igangsætte en nærmere undersøgelse af potentialet for en ren vejforbindelse over Kattegat.

Den vil blandt andet omfatte et opdateret anlægsskøn og en opdateret trafikprognose, hvor der også tages hensyn til den seneste aftale om takstnedsættelse på Storebælt.

Den nærmere undersøgelse forventes at være klar til december 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11