23948sdkhjf

Betongenbrug kræver viden

Byggebranchen har for alvor taget hul på genbrugstanken, blandt andet i forbindelse med betonproduktion. Men det kræver styr på kvaliteten at blande brugt og nedknust materiale i ny beton, påpeger Teknologisk Institut
Genbrug af brugte materialer bliver en stadig mere integreret del af tankegangen i den danske bygge- og anlægssektor.

Men det er ikke uden udfordringer at bidrage til den såkaldt cirkulære økonomi og tage del i bestræbelserne på at reducere affaldsmængderne, sådan som den tidligere regering har formuleret det i ressourcestrategien ”Danmark uden affald”. Det konstaterer Dorthe Mathiesen, centerchef for Betoncentret ved Teknologisk Institut.

”Det kan knibe med kendskabet til oprindelsen af betonaffaldet, og som det er i dag er der ikke nogen systematisk separering af betonaffaldsstrømme med samme tekniske kvaliteter. Det kan betyde, at betonaffald med forskellig teknisk kvalitet kan blive blandet sammen, og det giver alt andet lige nogle udfordringer i forhold til at sikre kvaliteten af den nye beton, der fremstilles med det nedknuste materiale,” siger hun.

Genbrugsbeton som tilslagsmateriale ved fremstilling af ny beton er ikke ikke en helt ny ide. Betoncentret på Teknologisk Institut har arbejdet med området i flere projekter og opbygget viden og erfaring, som Dorthe Mathiesen opfordrer virksomheder, der har planer om at gå ind i den type genbrug, til at benytte sig af.

”Vi og en række andre aktører har arbejdet med genanvendelse af beton i mange år og i en lang række udviklingsprojekter. Den viden ligger frit tilgængeligt for branchen, og jeg vil gerne slå et slag for, at den viden, vi har været med til at generere til branchen, bliver brugt, nu hvor den cirkulære tankegang for alvor ser ud til at slå igennem”, siger hun.

De mange muligheder for genanvendelse af beton er frit tilgængelige i rapporten ”Udredning af teknologiske muligheder for at genbruge og genanvende beton”, som Teknologisk Institut har udarbejdet for Miljøministeriet. Rapporten blev offentliggjort sidste år og er således ikke helt ny, men Dorthe Mathiesen mener, at den fortsat er relevant.

”Et af de områder, vi ser nærmere på i rapporten, er oprindelsen af betonaffaldet. Rapporten peger på et behov for at sikre, at viden fra nedrivningen bliver overført i værdikæden frem til anvendelse. Det mener vi vil skabe bedre muligheder for en mere nuanceret genanvendelse og genbrug”, siger hun.

Barrierer kan flyttes

Hun peger på, at rapporten også beskæftiger sig med produktions- og lovmæssige barrierer i forhold til anvendelse af nedknust beton ved fremstilling af ny.

”Det er barrierer, som det helt sikkert er muligt at flytte på igennem nye innovative tiltag”, siger Dorthe Mathiesen.

Rapporten fra Teknologisk Institut indeholder blandt andet en undersøgelse af alternative muligheder for genbrug og genanvendelse af beton, som forfatterne er kommet frem til ved at kigge på eksempler fra ind- og udland. Der er udvalgt tre cases for alternative måder at genbruge og genanvende betonaffald på, som er analyseret i forhold til energimæssige, miljømæssige og økonomiske konsekvenser.

kibe

Få mere at vide
Rapporten ”Udredning af teknologiske muligheder for at genbruge og genanvende beton” fra Teknologisk Institut kan hentes på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside under publikationer/ http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.161