23948sdkhjf

Og hva’ så?

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har overstået de første 100 dage i spidsen for det politiske Danmark, og det er næppe 100 dage, som mange vil huske for ret meget andet end flugt fra valgløfterne og politiske skandaler.

Statsministeren står med en regering, der er dybt splittet i forhold til, hvad der skal være retningen for fremtidens Danmark. Det er nemlig en politisk umulighed at forene de politiske interesser fra Enhedslisten til De Radikale, og såvel SF som Socialdemokraterne har måttet iklæde sig så mange vendekåber, at de må føle det, som om de sad i en evig sauna.

De to partier har simpelthen i forhold til deres valgprogram foretaget så mange politiske kovendinger, at ingen skal undre sig, hvis de er helt rundtossede.

Statsministerens svar til Licitationens christiansborgmedarbejder på tirsdagens pressemøde antyder, at regeringen prioriterer det højere at give penge ud til børn og unge samt kontanthjælpsmodtagere end at sikre 4.000 private arbejdspladser. Regeringens finanslov betyder nemlig ifølge finansministeren tab af 4.000 strukturelle arbejdspladser, mens den måske skaber midlertidige arbejdspladser med den kickstart, der blandt andet fremrykker anlægsinvesteringer.

Licitationen savner også politisk handling i forhold til den systematiske undergravning af det danske arbejdsmarked, der foregår med EU som blind makker. Dag efter dag oplever danske byggearbejdere, at de fyres, hvorefter de kan se tusinder af østeuropæiske arbejdere på byggepladserne, der har stjålet de danske arbejdspladser til lønninger, som ingen dansk byggearbejder kan konkurrere med. Danskerne skal nemlig kunne forsørge deres familie, efter at Helle Thorning-Schmidt og den øvrige regering har "konfiskeret" en meget stor del af lønnen til fordeling blandt dem, der lever af overførselsindkomster. Regeringens svar er 65 millioner kroner over to år til øget kontrol.

De første 100 dage er overstået for Helle Thorning-Schmidt & Co. Konsekvenser af "det røde kabinet" har været højere skatter og afgifter, belønning af kontanthjælpsmodtagerne og en række nye økonomiske belastninger af de private virksomheder.

Derfor er det da også en ren tilståelsessag fra regeringen, når finansminister Bjarne Corydon i Økonomisk Oversigt erkender, at regeringens finanslov koster 4.000 arbejdspladser i det private erhvervsliv.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25