23948sdkhjf

Nordjysk spydspids på plads i Esbjerg

Den himmerlandske entreprenørvirksomhed Fjelsø etablerer ny virksomhed i Syddanmark
En efterhånden sjælden melding om gunstige markedsforhold i byggebranchen, lægger nu grund til en ny virksomhed i Esbjerg.

Fjelsø Alu Facader er navnet på selskabet, som indgår i Fjelsø Byg, der ligesom Fjelsø Stål og VVS har domicil i Aalestrup i Himmerland.

Her beskæftiger Fjelsø i forvejen 75 medarbejdere og råder over 7.000 kvm bygninger fordelt på specialer inden for vvs, aluminiums- og stålproduktion, men ifølge adm. direktør i Fjelsø, Niels Mogensen, lå det i forhold til firmaets forretningskoncept lige til højrebenet at udvide forretningsområdet med fokus på glas, alu og stål i Syddanmark, hvor man ikke i dag er repræsenteret.

Fjelsø Alu Facader får til huse på Lillebæltsvej 90 i Esbjerg og bliver samtidig Fjelsøs spydspids i det sydlige Danmark.

Som resten af Fjelsø vil den nye virksomhed arbejde efter principperne i en simpel "lean" samarbejdsform, hvor et ord er et ord. Kunderne vil typisk være eksempelvis større entreprenører, tømrermestre, bygmestre og developere.

- Vi er således rustet til udvidelsen, som vi venter os meget af. Vores forskellige virksomheder kommer til at komplementere hinanden på en måde, der gør os særdeles attraktive overfor vores kundegruppe, siger Niels Mogensen, der opfatter de nuværende markedsforhold som gunstige for ekspansionen.

- Og så betyder en række konkrete konkurrenceforhold på markedet, at tidspunktet er helt rigtigt. Derfor ser fremtiden lovende ud - på trods af lavkonjunktur og lavvækst i øvrigt, siger Niels Mogensen.

Med ansættelsen af Bjarne Glargaard og Glenn Andersen i Fjelsø Alu Facader har direktøren sikret sig to medarbejdere, som allerede er kendte ansigter i entreprenørkredse med samlet 40-50 års brancheerfaring. Niels Mogensen forventer, at den nyetablerede virksomhed inden længe vil ansætte yderligere medarbejdere til projektstyring og montage.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094