23948sdkhjf

Ingeniør har store ambitioner: Vil fordoble antallet af ansatte

Ingeniør'ne forventer at øge medarbejderstaben på sit Aarhuskontor til dobbelt styrke i de kommende år

Vind i sejlende i det østjyske gør, at den rådgivende ingeniørvirksomhed Ingeniør'ne forventer at fordoble antallet af kollegaer i Aarhus. 

- Vi åbnede i Aarhus for næsten præcis fem år siden, og i dag er vi 25 mand, men vores ambitiøse målsætning er, at vi bliver 50 i løbet af et par år, siger adm. direktør og partner, John Andresen, i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Jeg er sikker på, at vi kan styrke positionen og vinde mange flere projekter i fremtiden. 

På landsplan er Ingeniør'ne ifølge pressemeddelelsen vokset fra 20 til 170 på et årti.

- Vi står godt i dag, fordi vi dækker mange forskellige kompetencer, og det er vores overbevisning, at hele holdet bliver endnu stærkere, hvis vi får flere dygtige kollegaer, der kan sparre med hinanden, når opgaverne skal løses, siger John Andresen. 

Han gør det klart, at firmaadressen på Elkjærvej ved Brabrand Sø allerede er klar til at tage imod flere nye kollegaer.

I den jyske hovedstad har virksomheden blandt andet været inde over Åbyen i Den gamle fragtmandscentral på Søren Frichs Vej, Bindesbøll Byen i Det gamle Risskov, og lige nu er Ingeniør'ne i fuld gang på et projekt, der skal omdanne det gamle Amtssygehus til boliger. 

Lige nu leder virksomheden efter en afdelingschef, som skal sikre, at udviklingen "forløber både hensigtsmæssigt og planmæssigt". 

- Vi har store ambitioner, og det går stærkt. Men væksten må ikke komme på bekostning af medarbejdernes arbejdsglæde eller kvaliteten af vores arbejde. Så vi er ude efter en anfører, siger Mogens Schmidt, projektchef og markedsleder hos Ingeniør'ne.

Kort om Ingeniør'ne

  • Ingeniør'ne blev etableret i Esbjerg under navnet Frits Nielsen & Jørn Juul Christensen A/S i 1972.
  • I 2010 tog virksomheden navneforandring til Ingeniør’ne, og mens hovedkvarteret fortsat ligger i Esbjerg er tre nye afdelinger åbnet: Kolding i 2013, Odense i 2016 og Aarhus i 2019.
  • I 2022 trådte det børsnoterede svenske finansieringsselskab Storskogen ind som medejer med 82 pct. af aktierne, mens de resterende 18 pct. ejes af virksomhedens seks partnere.

Kilde: Ingeniør'ne

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094