Debat: Har byggeriet fået en usund klagekultur?
I et debatindlæg torsdag skriver CG Jensens adm. direktør Michael S. Larsen, at flere bygherrer og rådgivere omgår byggeriets grundlov AB18 til fordel for egne betingelser og tillægsaftaler. Han peger på, at det skader branchens samarbejde og bidrager til mistillid, uhensigtsmæssige byggeforløb og i værste fald urimelige dagbøder og likviditetsproblemer, som pludseligt kan fælde en virksomhed.
Det er en virkelighed, vi kan nikke genkendende til i Dansk Håndværk, hvor vi ser, afsluttede byggerier ender i uenigheder. Det giver alvorlige problemer – særligt for mindre byggevirksomheder, der ikke har ressourcerne til at vente på betalingen, mens mindre konfliker trækkes i langdrag i voldgiftsretten eller ved retssager.
Michael S. Larsen beskriver ganske korrekt, hvordan “en ridse på lågen, dårlige vejrforhold eller ’eksterne’ certificerings-tovtrækninger pludselig kan fælde entreprenøren først på tid og dernæst på pengepungen. Nogle bygherrer vælger tillige at tilbageholde uforholdsvis store millionbeløb, også når det er bygherren selv, der er i vejen for at nå i mål.”
Særligt det sidste er bekymrende. For som Licitationen kunne afsløre for et par uger siden, viste en analyse, at 46 procent af de konkursramte byggevirksomheder havde sorte tal på bundlinjen i det sidste regnskab før konkursen. 38 pct. af de krakkede virksomheder tjente både penge i det sidste regnskab før konkursen og havde samlet set overskud gennem virksomhedens levetid.
Veldrevne virksomheder kommer i problemer, hvis en bygherre med en begrundelse om detaljer i det udførte arbejde holder sin betaling tilbage. Hvis den ene part trækker den proces urimeligt ud, når sagen tages til domstolene eller voldgiftsretten, så bukker specielt de mindre virksomhederne under. Selvom det derefter viser sig, at de fuldt ud havde ret til deres betaling, er det for sent.
En usund klagekultur
Der er naturligvis byggerier, hvor indsigelser fra bygherre er helt berettiget. Men som Michael S. Larsen beskriver det i sit debatindlæg, er der opstået en kedelig tendens, der skader branchens samarbejde. Uanset om det er blevet en dårlig vane eller der ligefrem bliver spekuleret i at klage, er udviklingen dybt skadelig for branchens små underleverandører.
Det er sunde virksomheder, der må lukke og gode arbejdspladser, der forsvinder. Det er i fælles interesse for landets større bygherrer og minde byggevirksomheder at finde årsagen. Derfor må det undersøges, om retssager kan trækkes urimeligt langt ud, om årsagerne til klagerne er reelle eller om der ligefrem er opstået en systematik, hvor klager køres efter en skabelon, med det en formål at holde penge tilbage.
Er problemet, at retssager tager for lang tid, må vi have fundet løsninger på det. Viser det sig derimod, at der har udviklet sig en usund klagekultur, må det frem på bordet, så der bliver grebet ind. Det kræver, at der bliver set på de konkrete sager, begrundelserne for klagerne og de involverede parter, så både voldgiftsretten, domstolene og byggebranchen kan lære af årsagerne og undgå at sunde virksomheder og arbejdspladser helt uventet bliver kvalt.
