23948sdkhjf

NCC bygger svømmehal for trecifret millionbeløb

Et nyt svømmecenter til 120 millioner kroner er entreprenørkæmpens seneste projekt i Vendsyssel

Når man har en skole og et idrætscenter, så fuldender en svømmehal billedet af "en by med det hele". Og en svømmehal er netop, hvad NCC nu har taget første spadestik til i Vrå mellem Hjørring og Brønderslev.

Der har været en lang projekterings- og planlægningsfase, men nu kan byens borgere glæde sig til, at svømmecenteret står færdigt i 2026.

Jakob Søe Lundgaard, områdedirektør i NCC’s byggeenhed i Nordjylland, har set frem til byggestart af flere årsager:

- For det første er det en spændende opgave. Vi får mulighed for at bygge en svømmehal – det sker ikke så tit, så det glæder vi os til. For det andet bygger vi for en bygherre, som vi har en rigtig god relation til, sagde områdedirektøren ifølge en pressemeddelelse i sin tale.

Projektet løber op i 120 mio. kr., viser data fra Projektagenten, Licitationens søsterportal til overvågning af udbud og projekter. 

Kendt samarbejdspartner 

Svømmecentret er tegnet af Arkitektfirmaet Kjaer & Richter. Ingeniørrådgiver på projektet er Brix & Kamp. NCC har tidligere opført svømmehallen i Gigantium i Aalborg, der ligeledes er tegnet af Kjaer & Richter.

Det nye svømmecenter opføres på den vestlige del af Idrætscenter Vendsyssel grønne areal. Café og foyer udvides mod nord med udsyn til fodboldbanerne udenfor samt svømmecentrets morskabsbassin og 25 meter bassin indenfor. 

For at skabe sammenhængskraft i det nye idrætscenter etableres en fysisk forbindelse mellem det eksisterende Idrætscenter og det nye svømmecenter.

Svømmecenterets opføres som en bærende limtræskonstruktion. Tagbelægningen udføres i tagpap og facader i grå/metalliske plader. Den nordlige gavl udføres i glas og med en perforeret sinusplade.

Arbejdet er nu i gang, og svømmecentret forventes at stå klar til brug i foråret 2026.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141