23948sdkhjf

Stor byudvikling: Udbyder 13.500 kvm byggeretter

Tegnestuen Vandkunsten har udformet planen, der danner grundlag for udbuddet af stort areal centralt i Esbjerg

Museumspladsen i Esbjerg har i mange år været en populær parkeringsplads for både esbjergenserne og byens gæster. Nu skal den være meget mere.

Arealet skal opdeles i en ny park på den ene halvdel og en åben karrébebyggelse på den anden halvdel samt med en delvist nedgravet parkeringskælder. Derfor udbydes grundarealet på 11.831 kvm med en estimeret byggeret på 13.500 kvm nu. Projektet er døbt Bibliotekshaven.

- Bibliotekshaven på Museumspladsen rummer et spændende potentiale, som skal have en positiv afsmittende effekt på hele bydelen, udtaler borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen (V), i en pressemeddelelse.

- Kvalitet bliver et nøgleelement i de løsninger, der skal kendetegne projektet. Det gælder lige fra boligerne til de parkeringspladser, som dagligt bliver benyttet af mange lokale så vel som gæster i byen, fortsætter borgmesteren.

Afsæt for projektet bliver en parallelkonkurrence, som Esbjerg Kommune afholdt i 2020 i samarbejde med DSB Ejendomme. Vinderforslaget blev tegnet af Tegnestuen Vandkunsten og danner grundlag for udbuddet.

Vinderteamet bestod udover totalrådgiver Tegnestuen Vandkunsten af underrådgiverne Sted, Via Trafik rådgivning, Spanggaard & Virenfeldt, Red Cushmann & Wakefield /Red.

Bygningstypologier der er kendt i byen

Vinderprojektet tager afsæt i en analyse af Esbjergs bystruktur og egenart. Grid strukturen beskrives som en god ramme, men også som en bystruktur, der skal tilføres særlige steder. Hovedgrebet rummer en række overordnede byplanmæssige tiltag: Design af tre byrum, udpegning af identitetsskabende akser, bymæssig fortætning, tilføjelse af nye funktioner, grønnere gadeprofiler, parkeringsløsning og godt flow for bløde og hårde trafikanter.

Det nye projekt har fået navnet Bibliotekshaven og i forlængelse heraf Biblioteksparken, da parken ligger klos op ad Esbjerg Hovedbibliotek.

- Visionen for Bibliotekshaven og Biblioteksparken er at skabe bedst mulige rammer for byen med den bymæssige tænkning og arkitektoniske greb. For at sikre variation, skal karrébebyggelsen i sit udtryk være sammensat af bygningstypologier, der er kendt i byen, siger Jesper Frost Rasmussen.

De 11.831 kvm med 13.500 kvm byggeretsmeter udbydes i licitation og skal formidles af EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.867