23948sdkhjf

Skiftedag efter 18 år: Ny formand for maskin- og entreprenørforening

Udvikling af organisationen og kontakt til medlemmerne står øverst på dagsordenen hos den nye formand i Danske Maskinstationer og Entreprenører

Efter 18 år på formandsposten i DM&E, Danske Maskinstationer og Entreprenører, valgte Søren Ulrik Sørensen ikke at genopstille.

Hans afløser er Niels Rüsz, 45 år, der blev valgt som formand af organisationens hovedbestyrelse.

- Det er en spændende udfordring, og jeg ser frem til at tage fat på vores opgave med at videreudvikle vækstrejsen for vores brancheorganisation, udtaler Niels Rüsz i en pressemeddelelse.

Som formand er hans erklærede mål at skabe en tættere forbindelse til medlemmerne:

- Vi ønsker at lytte til deres behov, udfordringer og idéer, så vi sammen kan navigere branchen mod en fremtid med kontinuerlig vækst, siger den nyvalgte DM&E-formand.

- Taler aldrig kun sin egen sag

Som organisationsmenneske er Niels Rüsz ikke kun et kendt ansigt i DM&E, men også i organisationer som Danske Kloakmestre og Dansk Byggeri.

Nu venter samarbejdet med bestyrelsen for at styrke DM&E’s position og videreudvikle foreningen.

- Som generalist har han et holistisk syn på tingene. Han taler aldrig kun sin egen sag, men bidrager med nuancerede vinkler til emnerne. Dette er noget, vi gentagne gange oplever under bestyrelsesmøder og i regi af entreprenørudvalgets møder og aktiviteter, udtaler branchedirektør Bent Juul Jørgensen.

Startede som 16-årig

Niels Rüsz har i over et årti ledet NR Kloak & Beton. Virksomheden blev grundlagt i 2011, har etableret sig som aktør inden for entreprenør- og kloakarbejde i Nordjylland, og har en årlig omsætning på omkring 10 mio. kr.

DM&E - Konstituering efter formandsvalget

  • NR Kloak & Beton ApS, Niels Rüsz, formand i DM&E
  • Egekærslund A/S, Helle Lundsgaard, næstformand i DM&E
  • Dollerup Maskinstation ApS, Viggo Madsen, forretningsudvalg i DM&E
  • Niemanns Maskinstation, Birger Niemann, forretningsudvalg
  • Stuboggren.dk ApS, Nickolai Schlechter, forretningsudval

Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E) er en brancheorganisation for entreprenører, ejere af maskinstationer og andre virksomheder inden for det agroindustrielle kompleks i Danmark.

Organisationen repræsenterer sine medlemmers i forhold til politik, forhandlinger om arbejdsmarkedsforhold, og udvikling af branchestandarder.

Som baggrund har Niels Rüsz en uddannelse som jordbrugsmaskinfører. Han begyndte sin karriere som 16-årig på Vesterbølle Maskinstation i Himmerland og blev senere udlært kloakmester i 2002.

Udvikling under forgængeren

DM&E’s nu tidligere formand, Søren Ulrik Sørensen, var den fjerde formand i foreningens historie.

Da han blev valgt til posten i 2006, var der 601 medlemsvirksomheder, og navnet var Landsforeningen Danske Maskinstationer. Siden er det gået fremad med nyt domicil, tre nye logoer, navneændring, samt optagelse af DSF står på listen.

I dag er der også cirka 100 flere medlemmer.

Artiklen er en del af temaet MXtra - Maskin- og materiel.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11