23948sdkhjf

Vejfest med otte gange åbent hus

Op mod 2.000 gæster lagde vejen forbi, da Reesink Construction, Scantruck, Hydrema, Helms TMT-Centret, Semler Agro, S&S Bilhus samt S. D. Kjærsgaard og Nellemann Machinery slog dørene op til Åben Maskinvej i Ringsted

Det har vist sig meget populært blandt de professionelle brugere, når ikke færre end otte maskinfirmaer slår dørene op og byder indenfor til åbent hus med en hob af maskiner i forskellige afskygninger.

Det manifesteredes på bedste vis, da maskinfirmaerne på Kærup Parkvej og sidevejen Knudslund Allé i Ringsted bød til Åben Maskinvej 2024 i en koordineret udstilling 1. og 2. marts.

- Åben Maskinvej havde besøg af mellem 1.500 og 2.000 gæster i løbet af de to dage, fortæller marketingchef Bjørn Fuglsang hos Scantruck, som er koordinator på Åben Maskinvej, i en pressemeddelelse.

God maskinsnak

Otte virksomheder med maskiner til entreprenører, den grønne sektor, landbrug og industrien har adresse i samme område i det nordøstlige Ringsted. Seks af dem har allerede vist sig frem samtlige fem gange. 

I år sluttede firma nummer syv og otte sig til, da den store vejfest blev en realitet for sjette gang.

- Tiltrækningskraften bliver større for de maskininteresserede, når der virkelig er noget at køre efter. Og at dømme efter feedback fra alle de deltagende maskinhandlere, blev det til både salg af maskiner og masser af god maskinsnak, som firmaernes salgsfolk nu skal følge op på, siger Bjørn Fuglsang.

Blandt de nye værter var S. D. Kjærsgaard, der er flyttet til fra Karlslunde og er nu på plads i nybyggeri på Knudslund Allé, som er ”lige rundt om hjørnet” i forhold til kollegerne på Kærup Parkvej. 

Maskinimportøren har den danske forhandling af entreprenørmaskiner fra Case Construction og Dieci.

Den seneste tilføjelse til arrangementet finder man 100 meter derfra, hvor Nellemann Machinery er i gang med at bygge sit nye domicil. Firmaet, der forhandler Kubota, Kärcher og Billy Goat, havde også stillet maskiner frem i dagens anledning. 

Tiltrækningskraften bliver større for de maskininteresserede, når der virkelig er noget at køre efter Bjørn Fuglsang, koordinator på Åben Maskinvej og marketingchef hos Scantruck

Også hos JCB-importøren Reesink var der masser af gæster begge dage. Hos flere af firmaerne var Engcon med som gæsteudstiller - ved Reesink med demonstration af, hvad man kan med en JCB-gravemaskine og en Engcon-tiltrotator.

Gammel kending i ny ramme

Scantruck har været med fra starten af Åben Maskinvej, og i år kunne firmaet krydre sin del af festen med præsentation af en ny maskinhal ved det sjællandske domicil. Hallen er 2.200 kvm og har plads til både nye og brugte maskiner - ved arrangementet modeller fra fra Komatsu, Manitou, Weycor, Sennebogen og McCloskey, samt lifte fra producenterne GMG, PB og Platform Basket.

Det var oprindelig et tilbagevendende åbent hus-arrangement hos den danske maskinproducent Hydrema, der i sin tid udviklede sig til Åben Maskinvej. Hydrema-folkene var da også klar til at tage imod og vise frem.

Hydremas nærmeste naboer er to af vejfestens øvrige, faste deltagere, Semler Agro og Helms TMT-Centret.

Ved siden års Åben Maskinvej var Helms TMT-Centret rykket ind i et nyt hus med læssemaskinerne fra Schäffer sammen med blandt andet McCormick-traktorer. Det nye Helms-center har også givet plads til den sidste vært, bilfirmaet S&S Bilhus, som forhandler pickup-arbejdsbiler fra de amerikanske producenter RAM og Chevrolet.

Artiklen er en del af temaet MXtra - Maskin- og materiel.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109