23948sdkhjf

Aarsleff opjusterer

Entreprenørkæmpens omsætning ventes at vokse med mere end en milliard alene i første halvår

Entreprenørkæmpen Aarsleff er kommet så godt igennem første del af 2022/23, og udsigterne for sidste del af regnskabsåret er så lyse, at selskabet nu opjusterer.

– Den positive udvikling fra første kvartal af regnskabsåret er fortsat, og Aarsleff-koncernen har haft et godt første halvår med en høj omsætning og en tilfredsstillende indtjening, udtaler adm. direktør Jesper Kristian Jacobsen i en kommentar til trækket.

– Særligt inden for energi- og fjernvarmeprojekter er vores kompetencer efterspurgte, men der er også høj aktivitet og gode muligheder inden for tekniske løsninger og byggerier til medicinalindustrien, fortsætter han.

Med opjusteringen er der nu en forventning til omsætningsvækst på 8-11 pct. svarende til en omsætning på 19,5-20 mia. kr. mod tidligere 18,5-19,5 mia. kr. Selskabets EBIT løftes samtidig til forventet 880-940 mio. kr. mod tidligere 820-880 mio. kr.

Aarsleffs halvårstal bliver først offentliggjort den 31. maj, men de foreløbige ikke reviderede regnskabstal for første halvår lyder på en omsætning på 9,97 mio. kr. mod 8,36 mio. i første halvår 2021/22 samt et EBIT på 409 mio. kr. mod 298 mio. i samme periode året før.

Aarsleffs forventninger til segmenterne 2022/23

Entreprenørkæmpen går i sine opdaterede forventninger til 2022/23 i detaljen med til de enkelte segment:

Anlæg & Byggeri

  • Omsætningsvækst på 7-10 pct. mod tidligere 1-6 pct.
  • EBIT på 355-380 mio. kr. mod tidligere 350-370 mio. kr.

Teknik

  • Omsætningsvækst på 9-12 pct. mod tidligere 0-5 pct.
  • EBIT på 90-100 mio. kr. mod tidligere 80-90 mio.

Rail

  • Omsætningsvækst på 16-20 pct. mod tidligere 8-15 pct.
  • EBIT på 70-75 mio. kr. mod tidligere 70-80 mio. kr.

Fundering

  • Omsætningsvækst på 5-8 pct. mod tidligere 3-9 pct.
  • EBIT på 205-215 mio. kr. mod tidligere 180-190 mio. kr.

Rørteknik

  • Omsætningsvækst på 5-7 pct. mod tidligere 3-8 pct.
  • EBIT på 160-170 mio. kr. mod tidligere 140-150 mio. kr.

Artiklen er en del af temaet Femern.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157