Projektleder til tag- og facadearbejde – få en nøglerolle i Danmarks største træbyggeri

Vil du arbejde med alsidige facade- og tagdækningsentrepriser – bl.a. på Danmarks største træbyggeri, WoodHub? Kan du se fordelene ved at være ansat i en stabil virksomhed i meget positiv udvikling og med solid ballast til at udføre dit arbejde? Og vil du have mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi og innovative løsninger?
Så bliv projektleder i NCC Danmark. Her bliver du en del af en dygtig enhed med ca. 40 funktionærer, hvor 3 af vores igangværende projekter er WoodHub, CobotHub og Markant Scandic-hotelbyggeriet på Aarhus Ø.
Få indflydelse på Danmarks største træbyggeri
Hos os kommer du til at spille en nøglerolle i det prestigefyldte træbyggeri WoodHub – Danmarks hidtil største træsatsning på 31.000 kvadratmeter med plads til 1.600 mennesker, som skal arbejde i de 8 statslige institutioner, der flytter ind.
Få din daglige gang på WoodHub
Du bliver en del af NCC VEST med base på vores kontor i Kolding – men du får primært din daglige gang på WoodHub-projektet i Odense, hvor du får en naturlig berøringsflade med alle, der arbejder på stedet. Her får du ansvar for at:
- planlægge og koordinere facadeprojekt og tagdækningsentreprise fra start til slut, herunder budgettering, tidsplanlægning, udførelse og kvalitetssikring
- sikre fokus på sikkerhed og det gode arbejdsmiljø – et meget vigtigt element for os
- kommunikere med samtlige aktører på byggepladsen, herunder bygherre, entreprenører, arkitekter, ingeniører, underentreprenører, leverandører m.m.
- samarbejde med arkitekter, ingeniører og andre entreprenører for at sikre, at projektet lever op til de nødvendige standarder.
Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen.
Du har teknisk indsigt og stærke samarbejdsevner
- Du har en uddannelsesbaggrund inden for byggeri, fx som bygningskonstruktør, ingeniør eller tilsvarende kombineret med god erfaring med projektledelse, gerne fra facadeprojekter.
- Du har god teknisk viden om facader og facadekonstruktioner samt kendskab til relevante bygningsreglementer og -standarder.
- Du har god forståelse for økonomistyring.
- Du er god til at håndtere uforudsete problemer og udfordringer – og det er vigtigt, at du har evnen til at tænke kreativt i din problemløsning.
- Du kan kommunikere klart og effektivt med alle involverede parter, herunder arkitekter, ingeniører, underentreprenører og bygherrer.
- Du bor i rimelig afstand til byggeriet i Odense.
NCC er en af de største bygge- og anlægsvirksomheder i Norden. Vi arbejder på nogle af branchens mest interessante og komplekse projekter. Vi er passionerede om at styre alle aspekter af byggeprocessen i tæt samarbejde med vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Det er et stort puslespil med mange brikker, der jævnligt ændrer form i realtid. Det indebærer store budgetter, stort ansvar og spændende udfordringer sammen med de bedste folk i branchen. Udstyret med viden som vores vigtigste værktøj får vi tingene til at ske - hver eneste dag.
Du kan se mere om os på www.ncc.dk.