Ingeniører og bygningskonstruktører til Munck Forsyningsledninger Jylland

Brænder du for planlægning, økonomi, projektopfølgning og KS-ledelse? Er du nysgerrig og engageret? Så har vi måske jobbet til dig i Munck Forsyningsledninger
Projekterne i Munck Forsyningsledninger omhandler etablering og renovering af alle kategorier af forsyningsledninger bl.a. fjernvarme, fiber, kloak, vand og gas. Projekterne udføres i hoved-, total- eller fagentrepriser og ofte som rammeaftaler med kommuner og forsyningsselskaber. Projekterne udføres hovedsageligt i egenproduktion.
Dine overordnede arbejdsopgaver bliver planlægning, koordinering, styring af kvalitetssikring og tilsyn med projekter primært i Syd- og Østjylland og altid i tæt samarbejde med erfarne formænd og projektledere. Hertil kommer kundekontakt, projektgennemgang, opfølgning på fremdrift og økonomi mv.
Du bliver en del af vores dygtige og erfarne team, og vil blive tilknyttet vores kontor i Vejle.
Vi forestiller os, at du
- er nyuddannet ingeniør, bygningskonstruktøre eller måske erfaring fra lignende job
- har lyst, mod og interesse for projektledelse og styring af projekter
- har økonomisk sans og blik for godt købmandskab
- evner at bevare overblikket, når der er travlt
- har flair for kundepleje og kommunikation med samarbejdspartnere
- har gode samarbejdsevner på tværs af en organisation
- er fleksibel, nysgerrig og resultatsøgende
Vi tilbyder
- et spændende og udfordrende job
- personlig og faglig udvikling i jobbet via skræddersyet uddannelsesprogram og netværk
- gode muligheder for at præge egen hverdag og karriere i Munck
- løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring
- en stærk kultur med fokus på enkelhed, respekt og rettidig omhu
I Munck har vi et meget aktivt netværk for unge ingeniører og ledere på tværs af selskaber og geografi samt et udbygget og skræddersyet uddannelsesprogram, der giver rig mulighed for sparring, vidensdeling og kompetenceudvikling.
Tiltrædelse snarest muligt.
Munck Gruppen er en landsdækkende og internationalt funderet entreprenørkoncern med omkring 1.500 medarbejdere og en årsomsætning på 2.400 mia. kr.
Koncernen består af en række nærtbeslægtede datterselskaber, herunder Munck Asfalt, Munck Forsyningsledninger, Munck Havne & Anlæg og Munck Civil Engineering.
Munck Gruppen har gennem mange år udført solide og sikre veje, miljøvenlig fjernvarme, fremtidssikrede kloaknet, lynhurtige fibernet, unikke anlægsarbejder, effektive havneanlæg og lufthavnsbyggerier i Danmark og udlandet. Vi mener selv, at god infrastruktur er vejen til større sikkerhed, bedre ressourceudnyttelse samt udvikling og vækst.