23948sdkhjf
Del siden
Job

Teknisk Specialist - Bygningsdesign

At sikre tilfredse kunder – hver gang

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Du bliver en del af et tæt sammentømret team, der arbejder i et afvekslende, livligt miljø, hvor kunden altid er i fokus. Vores mål er at sikre en positiv kundeoplevelse, der giver tilfredse kunder, og hvor de korrekte produkter altid leveres til tiden. Det kræver en person af den rette støbning. Din væremåde og indstilling spiller en central rolle i at sikre de bedste kundeoplevelser. Samtidig kommer du til at arbejde med innovative kvalitetsprodukter, og vi sikrer at du får god træning og de rette værktøjer, så vi sammen kan nå vores ambitiøse servicemål. 
 

ROCKWOOL DANMARK A/S søger erfaren bygningsdesigner
Vil du være med til at bygge til fremtiden, se tegningerne blive til virkelighed og forme fremtidens byggerier med ROCKWOOLs unikke byggesystem Rockzero? 

Brænder du for at vejlede entreprenører, ingeniører og arkitekter i en unik, global virksomhed, hvor innovation og bæredygtighed er i højsædet? 

Og har du indgående kendskab til konstruktioner samt erfaring fra tegnestue, byggefirmaer eller som rådgivende ingeniør? Så er det dig vi leder efter. 

Du indgår som del af vores team af tekniske specialister, der dagligt hjælper vores kunder med at vælge de rette løsninger til termisk isolering og brandbeskyttelse, ud fra parametre såsom energi, miljøpåvirkning, akustik og fugt. Herudover bliver du en kerneressource inden for design, dimensionering og tegning af ROCKWOOLs patenterede alt-i-ét-byggesystem til bærende vægge - Rockzero® og kommer til at bidrage til nogle af de mest spændende byggeprojekter i Danmark. 

Dine primære opgaver er:

  • Indhente tegninger og informationer fra kunden, f.eks. planer, snit, opstalter, statisk dokumentation, ønsket u-værdi m.m., for videre behandling.
  • Analysere tegningerne og beregne om projektet kan lade sig gøre og hvilke udfordringer der skal tages højde for i projektet.
  • Tegne projekter i Revit, samt vores eget beregningsprogram til brug for opmåling, tegning og beregning
  • Varetage kommunikationen med kunden, salgsorganisationen og vores produktion
  • Deltage i større og mere komplekse ad hoc-opgaver vedrørende bygningsdesign.
  • Teknisk support til kunderne vedr. Rockzero® - både telefonisk og on-site, hvor du ind imellem vil tage ud og oplære eks. tegnestuer i at tegne projekter med Rockzero®.
     

​Faglige kompetencer

  • En god byggeteknisk baggrund, som konstruktør, ingeniør eller lignende.
  • Strukturel forståelse, kan visualisere bygbare løsninger, der ikke nødvendigvis ligger ligefor.
  • Solid erfaring med både isoleringsmaterialer og bygningskonstruktioner, så du er i stand til hurtigt at spotte eventuelle udfordringer på en detaljetegning, samt komme med konstruktive input til den videre udvikling af vores produkter og systemer.
  • Rutineret bruger af AutoCAD og Revit og måske også kendskab til BIM.
  • Bekendt med standarder og lovgivning inden for byggeriet.
  • Taler og skriver flydende dansk og har kendskab til engelsk
     

​Personlige kompetencer:

  • Du kan lide at kommunikere med kunder og kolleger, både ansigt til ansigt, over telefon og på mail
  • Du har et udpræget servicegen, forstår at sætte kundens ønsker først, med udgangspunkt i kundens tidsramme og øvrige præmisser.
  • Du er energisk og trives med en travl og afvekslende hverdag
  • Du trives med en blanding af rutineopgaver og mere komplekse opgaver og løser begge dele på højt niveau.
  • Du arbejder fokuseret, både i teams og alene.
     

ROCKWOOL kan tilbyde:
Du bliver del af en global koncern, med hovedsæde i Danmark, som tilbyder solide og gennemtestede løsninger til markedet. 

Du får et udfordrende og afvekslende job, der giver mulighed for et indgående kendskab til isoleringsbranchen i Danmark. 

Du vil indgå i et skandinavisk team, hvor der er højt til loftet og hvor du, som en del af Technical Service Nordics, vil få engagerede kolleger, som har et højt fagligt niveau og motiveres af at hjælpe vores kunder i mål med deres projekter.

 

Rockwool Danmark A/S
Hovedgaden 501
2640 Hedehusene
Danmark

Sådan ansøger du

Ansøgning:
Lyder jobbet interessant for dig, skal du sende dit CV samt ansøgning hurtigst muligt. 

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Head of Technical Service Nicolai Bang-Lauritsen på 2916 0032. 

Vi interviewer løbende til stillingen, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Søg job

Send til en kollega

0.063