23948sdkhjf

Femern-rådgiver skifter navn og formand

De 400 danske medarbejdere i den specialiserede rådgivervirksomhed, Atkins Danmark er nu officielt del af fransk kæmpe, Systra Group. Samtidig får det danske selskab ny formand

Infrastrukturrådgiveren Atkins er nu nu officielt en del af franske Systra Group, som købte rådgiverselskabets skandinaviske aktiviteter for en måneds tid siden.

Alene i Danmark har virksomheden omkring 400 projektledere, rådgivere og specialister, der løser opgaver inden for vej, broer og konstruktioner, trafik- og byudvikling, bane, miljø, GIS, energi og projektledelse.

Atkins er blandt andet teknisk rådgiver på Femern-forbindelsen.

De danske medarbejdere er fordelt på fire kontorer Danmark, mens selskabets har syv kontorer i Sverige og et i Norge. Samlet er der tale om cirka 770 medarbejdere, der altså nu er del af Systra, som i forvejen beskæftiger 300 medarbejdere i de nordiske lande.

Ejerskiftet indebærer, at Atkins Danmark vil ændrer navn til Systra Danmark.

Samtidig skiftes ud i bestyrelsen for det danske selskab.

Fra den 31. august hedder den nye bestyrelsesformand Jean-Charles Yves Manuel Vollery. Han erstatter Edward Graham Candy. 

Samtidig er Arnaud Maichel Marie Jerdy indtrådt i bestyrelsen i stedet for Carl Olof Johannes Erlandsson, der er adm. direktør for det svenske selskab.

Stærkere i regionen 

Med udvidelsen bliver Systra efter eget udsagn i stand til at byde mere effektivt på de store projekter, der gennemføres i disse lande og tilbyde en bredere vifte af tjenester inden for offentlige transport- og mobilitetsløsninger,

- Vi arbejder allerede på store projekter i Danmark, og vi er glade for at blive en del af Systras ekspertteams, med hvem vi vil styrke vores førende position i jernbanesektoren yderligere, udtalte Eva Rindom, adm. direktør for Atkins Danmark, i forbindelse med salget om udsigterne.

Atkins-selskaberne har hidtil været en del af den canadiske entreprenør- og ingeniørkoncern SNC-Lavalin Group.

Artiklen er en del af temaet Erhverv.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109