Også Dyrenes Beskyttelse frygter for havmiljøet
Af Erik Holm
Dyrenes Beskyttelse er bekymrede for konsekvenserne af den brede politiske aftale om Danmarks Havplan.
Selvom en større del af havet skal beskyttes, kommer hensynet til industrielle aktiviteter først, mener miljøorganisationen, som dermed lægger sig i kølvandet på den tyske søsterorganisation Nabus udmelding onsdag.
Her kom det frem, at tre ud af fire tyskere mener, at havmiljøet i blandt andet Østersøen skal beskyttes bedre mod konsekvenserne af blandt andet skibstrafik og andre menneskelige aktiviteter.
Havplan er uambitiøs
Regeringen har sammen med alle Folketingets partier indgået en aftale om Danmarks Havplan. Andelen af strengt beskyttede områder på havet skal ifølge planen gradvist øges til otte procent af havarealet i 2028 og 10 procent i 2030.
Danmark vil med aftalen leve op til 2030-målsætningen i EU's biodiversitetsstrategi på havet. Men Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at det er nok og er bekymret over, at udpegningen af de beskyttede områder først sker efter, at arealerne til vedvarende energi er skåret fra, skriver Dyrenes Beskyttelse i en meddelelse.
- Havplanen kommer ikke til at sikre, at menneskelige aktiviteter er på et niveau, hvor havet får det gradvist bedre. Og de beskyttede områder er ikke udpeget på baggrund af høj naturværdi, men er derimod et resultat af, hvilke områder der bedst kan undværes i forhold til menneskelig aktivitet, siger Nicolaj Lindeborgh, havbiolog og konsulent med ansvar for fisk hos Dyrenes Beskyttelse.
Aftalepartierne bag havplanen er blandt andet blevet enige om, at cirka 30 procent af havarealet i havplanen skal dedikeres til vedvarende energi. Disse områder allerede er udpeget, mens de strengt beskyttede arealer skal udpeges senere.
Miljøministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af havplanen brugt 350.000 kroner på at sammenfatte eksisterende data med henblik på at beskrive hvor der er økologiske hotspots for arter og habitater i Nordsøen og den danske del af Østersøen. Det er et rystende lille beløb, lyder kritikken fra Dyrenes Beskyttelse.
- Miljøministeriet har ikke gjort sig umage med danmarkshistoriens største fredning. Det er jo en dråbe i havet i forhold til, hvad der fx blev brugt på miljøvurderingen af Femern-forbindelsen, siger Nicolaj Lindeborgh.
Havområder under pres
Han peger på, at Danmarks havområder allerede er under så stort pres, at økosystemerne er ude af balance. Det ses for eksempel ved store områder med iltsvind i de Indre Danske farvande og Østersøen og manglede rovfisk.
Af den grund mener Dyrenes Beskyttelse, at 30 procent af havet skal overlades til naturen - uden erhvervsfiskeri, uden råstofindvinding og uden menneskelige konstruktioner på havbunden.
- Det vil stabilisere økosystemet og være en positiv modvægt i en fremtid, hvor havet forventes at komme under yderligere pres fra blandt andet klimaforandringer og udbygning af vindenergi på havet, siger Nicolaj Lindeborgh.
Helt konkret henstiller Dyrenes Beskyttelse til, at Miljøministeriet fremskynder udpegningen af stærkt beskyttede områder og styrker beskyttelsesniveauet for de 'øvrige' beskyttelsesområder.
10 procent af Danmarks havareal, som skal allerede nu udpeges som strengt beskyttede områder sammen med yderligere mindst 20 procent af havarealet, der beskyttes svarende til IUCN-kategorien 'wilderness'. Samtidig skal områderne være så store, at de effektivt beskytter fiskebestande og understøtter en naturlig bestands- og størrelsesfordeling for fiskene.
- Vores hav er i krise, vi skal sætte ind med omfattende beskyttelse af havet. Den udpegning af beskyttede områder som Folketinget er blevet enige om, er både for tilfældig i forhold til, hvor områderne er placeret, og for lempelig i forhold til graden af beskyttelse. Det er ikke en aftale som samlet set sikre at havet bevæger sig mod bedre miljøtilstand, siger Nicolaj Lindeborgh.
Artiklen er en del af temaet Femern.
