23948sdkhjf

1300 husstande får støjbeskyttelse

Bekymret tysk region for støjbeskyttelse for 140 mio. kr. langs Femern-strækning

1300 husstande på den sydligste del af den tyske jernbanestrækning fra øen Femern til Lübeck får yderligere støjbeskyttelse for 140 mio. kr.

Strækningen løber over fire kilometer i en del af regionen, hvor bygherren DB Netz forventer mest uro over opgraderingen af den Femern-kritiske jernbane.

DB Netz oplyser på sin hjemmeside, at man nu vil opføre yderligere støjbeskyttelse ved Lübeck-Moisling. Et projekt, der finansieres af forbundsregeringen i Berlin. Byen får også en ny station.

Jutta Heine-Seela, DB-projektleder for jernbaneforbindelsen til den faste forbindelse over Femern Bælt, siger:

- Vi skaber en win-win situation for Lübeck. Med det nye stop i Moisling sikrer vi mere mobilitet for folk. Samtidig bliver der væsentligt mere stille på skinnerne for en hel bydel. 1300 husstande er effektivt beskyttet af de nye mure, siger projektlederen.

Hun fortalte på en konference i sidste uge, at det især er befolkningen i området omkring Lübeck, hvor der er store natur- og turismeinteresser, som har udtrykt størst modstand mod projektet.

DB Nets skal opgradere 88 km jernbane som en vigtig del af Femern-korridoren. De beskyttende støjmure vil reducere støjen fra togene med syv decibel over strækningen på knap fire kilometer.

Støjvvæggen skal være på plads, før Femern Bælt-trafikken ruller mod hansestaden fra slutningen af ​​2029.

Artiklen er en del af temaet Femern.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093